Annonce

Annonce

Svar: 6 ½ mdr vil ikke sove el. spise el. i bad


4. oktober 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for alle dine tanker og fine beskrivelse :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og derfor vil jeg gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge....

Det første jeg umiddelbart tænker er, at du skal være sikker på, at din dreng mundmotorisk er parat til den skemad, som du giver ham... Nogle børn har brug for mere tid til at vænne sig til den fastere føde og det kan godt være, at han har brug for tyndere grød og mos for at kunne kapere det. Måske er han mundmotorisk som et 4 måneders barn, selvom han nu er 6 måneder...

Du skriver, at hans fødselsvægt var 2370, så han var en lille dreng, da han blev født.. Han har dog taget rigtig godt på, han får flaske og det lyder som om, at erstatningen har været god for ham. Det med at spise lyder dog til aldrig at have været let, - og måske gav amningen også problemer...

Du fortæller, at han endnu ikke kan sidde - så hvor stærk er han i kroppen? Og du fortæller også, at du efter aftale med sundhedsplejersken blander hans mad med frugtmos - og sier grød og mos.... Hvis det er nødvendigt, så skal du naturligvis gøre det, men det burde normalt ikke være nødvendigt til en dreng på 6 måneder.... igen, hvor ligger han mundmotorisk aldersmæssigt...

Og så fortæller du, at dine svigerforældre har kunne give ham en hel portion grød af rismel, som han spiste uden problemer - og det kan naturligvis være tilfældigt, det kan også være, at der som du skriver er kommet en eller anden form for vane ind omkring måltiderne derhjemme...

Derudover så tænker jeg, at det også godt kunne lyde som om, at jeres dreng måske har lidt sansemæssige udfordringer. Vi er alle sammen afhængige af vores sanser - det er vores sanser som hjælper os med at forholde os til verden, og for små børn er det meget vigtigt, at sanseapparatet fungerer optimalt - og nogle børn har et overfølsomt eller sensitivt sanseapparat...

Det kan f.eks. godt vise sig i forbindelse med måltider. Måske bryder han sig ikke om at røre ved mad eller holde mad i hånden. Det kan være svært at spise skemad, fordi madens konsistens, madens temperatur osv. kan være ubehagelig for ham. Han kan også have en sensitiv smagssans - nogle børn har rigtig svært ved smag - de kan have svært ved at smage forskel på mad og kan synes, at det hele smager ens. Andre børn synes noget smager meget surt, meget salt, meget fedt osv. Og reagerer, hvis der er for mange forskellige smage blandet sammen....

Der findes f.eks. ergoterapeuter som er uddannet i at udrede børn med sanseintegrationsproblemer og som også kan lave mundmotoriske undersøgelser af børn. I kan tale med jeres sundhedsplejerske om, hvorvidt hun tænker, at noget sådan kunne være relevant hos jer og hvilke muligheder der findes, hvor I bor :)

Derudover tænker jeg, at det er meget vigtigt, at I forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme dagen igennem - og det er her vigtigt, at jeres dreng tilbydes flaske, sos en fast del af hans putteritual. Du fortæller, at du har læst, at jeg til andre har skrevet, at det er vigtigt ikke at tænke "hellere mælk end ingenting", men det betyder ikke, at jeres dreng ikke skal have mælk. Det vil være rigtig godt, hvis han tilbydes 6 flasker i døgnet med den alder han har.

Du skal forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og flaske, før han skal sove. Der må gerne gå tid imellem de to måltider, så der netop er plads til begge dele i maven. Du må meget gerne starte hvert måltid med at give ham lidt mad i hånden, det kan være lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk (skær en ring og sæt den på hans tommelfinger, så han kan holde om den), tvebakker/skorper, bløde frugtbåde osv. Nogle gange kan det være nødvendigt, at du holder det for ham imens han sutter, slikker, smager.. Du kan også forsøge med en frugtfeeder, babyfeeder, som er et lille net eller en lille beholder, som du kan komme lidt frugt, bær eller kogte grøntsager i og lade ham sidde og sutte på. Og følg så efter med skemaden.

Det vil være rigtig godt, hvis han kan sidde foran dig - også selvom det er i hans Nomi Babysæde - så I har øjenkontakt, når han skal spise. Det er vigtigt, at han kan spejle sig i dig og i din mimik, så når du bringer skeen til hans mund, så åbner du selv munden og han kan spejle sig i det, og åbner derfor også munden. Du skal verbalisere omkring maden, bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", ...


Annonce

... åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting, men hjælpes til at holde fokus.

Og så vil han naturligt nogle gange have brug for en pause, kikker væk og det er helt okay, så giver du ham lidt at drikke og så forsøger du at fange hans interesse igen "hej skat, er du klar, mam mam mam" og ind med maden igen... :)

Det vil være rigtig fint med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre

Morgen 6.30: Tilbydes lidt blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød, ev.t frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca. kl 8 som nu... sover 1-1.5 time som nu

Frokost 10.30-11: Tilbydes agurk, ristede rugbrødsbjælker, frugtfeeder med kogte grøntsager eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos - hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. Aktiveres på den måde rigtig godt både motorisk og mentalt.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30 - kan dog variere efter hvor lang formiddagsluren viser sig at være. sover her måske et par timer... igen afhængig af formiddagslurens længde...

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden eller i frugtfeeder, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk, tvebak eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Udgangspunktet kan være jeres aftensmad.. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - dette tidspunkt kan dog variere efter hvor lang middagsluren ender med at være...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Det er helt naturligt, at han har brug for flaske aften, sen aften og tidlig morgen. Det vil være super fint, hvis han kan sove 5 timer om natten uden mælk lige nu... Og som I kan se, så er der i min dagsplan plads til 6 flasker i døgnet, så hans behov for mælk dækkes ind - ved siden af hans behov for skemad.

Du skal prøve ikke at fokusere på mængden han spiser og sige til dig selv at det ikke gør noget, at han kun spiser få skefulde. Det er bedre end ingenting, og det er vigtigere, at I får en fast rytme omkring måltiderne. Det gør lige nu ikke noget hvis der kun glider 3-5 skefulde ned hver gang, hvis han så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.

Du må også meget gerne variere mellem færdiglavet og hjemmelavet grød og det samme med grøntsagsmos og frugtmos - du kan lave det selv og du kan variere med mos fra glas. Lige nu er det godt, hvis du prøver med lidt forskelligt, måske kan du på den måde finde ud af, om han bedre kan lide noget end noget andet. Måske er han træt af majsgrød og kan lige nu bedre lidt hirse, boghvede, risgrød, quinoa, øllebrød, havregrød...

Det er vigtigt, at hans mave fungerer. Hvis han har tendens til forstoppelse skal maven holdes godt igang.. enten ved at du forsøger med en erstatning, som er beregnet til børn med tendens til træg mave, eller måske ved at give ham afføringsmiddel... Hvis han har "stop" i maven, kan det godt påvirke hans appetit og nedsætte hans lyst til at spise fastere føde, ligesom de faktisk også kan påvirke hans indtag af mælk...

Som du kan se, så har jeg lagt et bad ind midt på dagen. Det kan være et forsøg værd i en periode, fordi det vil aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt. Samtidig kan skemaden før badet og afslutningen med flaske efter badet og før middagsluren nogle gange godt give en god middagslur... prøv om det kan fungere bedre hos jer på denne måde lige nu :)

Til sidst vil jeg lige nævne, at du skriver, at han har astmatisk bronkitis, og dette kan naturligvis også påvirke hans appetit og lyst til at spise/drikke... Det vil være rigtig godt, at du putter ham med hovedgærdet eleveret, så han ikke ligger helt fladt, ligesom det er godt, hvis han kan sove i et køligt og veludluftet rum. Han må gerne sove både inde og ude, som du skønner vejret er til det, og som det kan fungere for jer. Hvis du en klar solskinsdag forsøger at putte ham i barnevognen, så må han gerne få sin flaske, imens han ligger i vognen, det kan nogle gange godt hjælpe til mere ro på denne måde... Han skal naturligvis ikke være, hvor der ryges og pas på med stearinlys, brændeovn og lignende... :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre - rigtig meget held og lykke fortsat med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce